Traditionelle behandlingsmetoder som gymnastik, fysioterapi, styrketræning og udholdenhedstræning kan kun anvendes i meget begrænset omfang af personer med postpolio skader.
For en stor gruppe har fysisk træning slet ingen eller endog skadelig virkning.
Pusteklubbens træningstilbud tager udgangspunkt i åndedrættet og er organiseret med stor medvirken og ansvar fra deltagerne.
Postpolio syndrom er en kompleks samling af flere helbredsmæssige problemer, som bl.a. medfører:
Det er påvist, at personer med diagnosen postpolio har samme middellevetid som den øvrige befolkning. Så hvis der ikke sættes ind med en brugbar form for behandling, vil disse personer imødese en alderdom med stadig flere af de ovennævnte symptomer. der belaster humøret, livslysten og livskvaliteten i bred forstand, og – lavpraktisk – øger behovet for bistand til ledsagelse, rengøring, påklædning, bad, toilet og fødeindtagelse.
Det moderne hi-tech støttede sundhedssystem er splittet op i en række snævre specialer. Indenfor rammerne af de enkelte specialer er diagnosticering og behandling supereffektiv.
Men patienter, der enten er ramt af flere forskellige lidelser, som kategoriseres under forskellige specialer, eller lidelser der ikke er omfattet af et kendt speciale, har svært ved at bedømme, om de behandlinger de får tilbudt inden for rammerne af et enkelt speciale, er de rigtige, om de er tilstrækkelige, eller om de neutraliserer eller modarbejder hinanden.
Åndedrætstræning er en anerkendt terapiform, der er retter sig mod helbred og velvære generelt.
Respirationen, det vil sige den proces der udskifter luften i lungerne, hjælper både på krop og sjæl. Kroppen optager bedre ilten fra luften og muligheden for at skille sig af med overskydende kuldioxid bliver øget. Åndedrætstræning kan bruges af alle fra elitesportsfolk til personer, med svækkelser eller traumer. Træningen er uden risiko, og uden bivirkninger.
Inspiration til Pusteklubbens åndedrætstræning er hentet i Stig Åvall Severinsens bog “Træk Vejret” hvori han bl.a. kalder sit koncept for Breatheology. Stig Severinsen er Ph.d. i medicin og fem gange verdensmester i fridykning. Han deltog i lanceringen af Pusteklubben for personer med postpolio i foråret 2012.
Jørn Nørtoft-Price (ejer af Københavns Yoga) er Pusteklubbens træner og har, i løbet af ca. 800 timers træning siden efteråret 2012, udviklet og målrettet træningskonceptet til postpolio gruppen.
Træningen er opdelt i to tempi. Først træning på land, som forbereder kroppen og åndedrættet til den mere krævende undervandstræning.
Træning på land
Træningen består i en række åndedrætsøvelser inspireret af Hata Yoga. Valg af øvelser til den enkelte behandlingsdag er planlagt af underviseren, men intensitet og rækkefølge afpasses efter deltagernes behov og formåen.
Gennem årene er der udviklet flere serier af øvelser. f.eks. opkvikkende til brug først på dagen og afspændende til brug sidst på dagen. Effekten af de enkelte øvelser og serier varierer fra deltager til deltager, og kan for den enkelte variere over tid.
Træning i varmtvandsbassin
Det varme vand hjælper utroligt meget på ømme og stive muskler. Vægtløsheden, som man oplever i vand, gør at kroppens mobilitet bliver større og muliggør bevægelser, der på grund af lammelser ikke ville kunne foretages på land.
Personer, der til daglig er tyngede af handicaps og hjælpemidler, kan bevæge sig langt mere frit og spontant. Legeinstinktet vækkes.
Men det vigtigste, og det som giver den største effekt, er de lange vejrholdninger i dyk på op til 2-3 minutters varighed. I disse dyk iltes blodet som strømme ud i hver eneste muskelfiber.
Om dykning og vejrholdning under vand skriver Stig Åvall Severinsens i sin bog:
”De fysiske ændringer, som finder sted, når man dykker, såsom at hjertet slår langsommere, og blodet flyder anderledes, kan til dels beskrives videnskabeligt, men de følelser og fornemmelser, som strømmer gennem kroppen, når man holder vejret under vand, må man selv erfare for at kunne forstå dem. Som i yoga kan disse oplevelser af mere mental og spirituel karakter ikke intellektualiseres. Man kan ikke læse sig til forståelse af det – man bliver nødt til selv at hoppe i baljen.”
Alle deltagere – også dem der aldrig før i deres liv havde haft hovedet under vand – lærer meget hurtigt at dykke mindst ét minut.
Behandling eller træning ?
Hver enkelt deltager er ansvarlig for træningen. Både holdtræningen og den individuelle daglige træning, som den enkelte forpligter sig til. Løbende deltager-rettet ledelse af projektet er nødvendig, for at støtte deltagerne i at fungere som et hold hvor man interesserer sig for hinanden, yder og modtager støtte og opretholder momentum.
At denne del af projektets afvikling blev en succes fik vi til dels forærende:
Deltagerne oplevede fra starten på projektet et intensivt udviklingsforløb, store positive skridt fremad og til tider tunge kriser. I den løbende dialog var og er det nærliggende at støtte hinanden.
Træning i de første tre måneder i 2012 fandt sted under en ombygning, og måtte gennemføres trods støv og støj. Omklædning foregik på bassinkanten, og brusebad bestod i overrisling med en grøn plastic-vandkande.
At overkomme dette – sammen – spreder pionerånd, sammenhold og glæde. Vi kaldte holdet for ”Pusteklubben” og huskede at hilse ordentligt på hinanden, når vi mødtes.
Denne måde at organisere arbejdet på er en væsentlig og integreret del af projektets succes:
” Stærke sociale relationer har i en metaanalyse vist sig at give lige så god beskyttelse mod tidlig død som rygestop, og denne statistiske beskyttelse vejer numerisk tungere end de risici, der er forbundet med f.eks. fedme og fysisk inaktivitet. Denne effekt er uafhængig af alder, køn og en række andre faktorer og er derfor formentlig ikke begrænset til undergrupper.” (Linn Getz m.fl.)