Vi samler hele tiden ny viden.
Der er mange kilder til viden om den livlige udvikling indenfor åndedræt og åndedrætsproblemer, der er hele tiden nye indfaldsvinkler og mange forskellige metoder.
Derimod kommer der stort set intet nyt om diagnose og behandling af postpolio syndrom.
Her i videnbanken samler vi de kilder, som inspirerer arbejdet i Pusteklubben.
Denne bog var inspirationen til at eksperimentere med åndedrætstræning for postpolio patienter og finde en bedre og mere velegnet træningsform, end dem vi kendte og brugte.
Stigs metode, som han kalder BREATHOLOGY, består i yoga-træning på land suppleret med dykning i bassin, hvor vi -så at sige – tager yogaøvelserne med i vandet og supplerer dem med fridykning.
Bogen er rig på eksempler, øvelser og forklaringer og supplerer træningen godt, fordi man læser den anderledes og finder nye ting i takt med at man træner og begynder at ”forstå med kroppen”
Stigs artikel Træk vejret med hjertet, har meget stor interesse for postpolio veteraner, fordi den illustrerer den sammenhæng mellem de fysiske og de mentale aspekter af åndedræt og vejrtrækning som er af vital betydning for vores livskvalitet.
Her kan du læse overlæge Erik Jacobsens artikel om emnet. Han var overlæge på Rigshospitalets RESPIRATIONSCENTER ØST.
Den er let at læse, og den har det hele med.
Artiklen er fra 2002, men både problemerne og løsningerne er fortsat de samme.
Det eneste, der er – meget væsentligt – ændret siden da, er at de respiratorer man nu anvender, er meget mindre, lettere, smartere og næsten helt lydløse. De fås også batteridrevne, så man kan have dem med over alt.
FRØ ÅNDEDRÆT
Luftslugning eller frø-vejrtrækning er en teknik der er nyttig hos patienter som har nedsat lungekapacitet på grund af lammelser i åndedrætsmuskulaturen. Teknikken er første gang beskrevet af Dail i 1951, hvor patienter med polio blev observeret når de slugte luft ned i lungerne. Poliopatienterne kunne således i perioder tages ud af den jernlunge de lå i, for at blive vasket eller få fysioterapi.
Frø-åndedrættet er en form for positiv trykventilation der sker ved brug af patienternes viljesstyrede muskler, hvor luften presses ind i lungerne mundfuld for mundfuld. Indåndingen frembringes ved en række synkebevægelser med læberne, tungen, den bløde gane, svælget og strubehovedet. Luften holdes i brystet med strubehovedet, der fungerer som en ventil, når munden er åbnet for næste ”slurk.” Mange patienter med ineffektiv hoste, for eksempel tetraplegikere eller folk med andre neuromuskulære lidelser, kan klare deres luftveje mere effektivt ved hjælp denne teknik .
Det er en teknik, som mange fysioterapeuter ikke er bekendt med i dag, men hvis den blev mere udbredt, vil patienter i disse grupper have stor fordel af det.
Læs den meget grundige artikel af J A Pryor : Physioteraphy for airway clerance in adults, som har været bragt i EUROPEAN RESPIRATORY JOURNAL i 1999.
Læs Malin Nygren-Bonniers Ph.d. afhandling her
Dette lille hæfte er inspireret af den amerikanske tubaist og pædagog Arnold Jacobs fra Chicago Symfoniorkester, som har hjulpet en lang række professionelle blæsere og sangere. Den centrale idé i hans metode bygger på erkendelsen af, at vejrtrækningsfunktionen til dels er ubevidst. Derfor er det ikke så meget den eksakte viden, som det er arbejdet med en række øvelser, der kan udvikle en effektiv vejrtrækning.
Hæftet er nemt læst, og giver også god viden om åndedrættets funktion, vitalkapacitet osv.
Ved Vestdansk Center for Rygmarvsskade – VCR – eksperimenterer de med træning af åndedrætsmusklerne.
Ved træningen anvendes et lille apparat med mundstykke kaldet en Power Breathe, der et tilsluttet en computer.
Deltagerne oplæres i, hvordan de kan anvende Power Breathe apparatet til at træne åndedræts muskulaturen. Når apparatet er tilkoblet en computer, er der muligt at måle de resultater, man har opnået gennem træningen. Det har vist sig at være meget motiverende for deltagerne hele tiden at kunne få tilbagemeldinger om deres udvikling og forbedringer.
Læs hele artiklen fra foreningen RYK’s magasin – som også hedder RYK – nr. 3 fra 2017 her
Ny forskning viser, at den menneskelige organisme bogstaveligt indeholder biografiske (livshistoriske) oplysninger. Det er veldokumenteret, hvordan forskellige typer af eksistentiel stress kan føre til forstyrrelse af de fysiologiske tilpasningssystemer og sårbarhed over for sygdom. Oplevelse af anerkendelse og tilhørsforhold kan omvendt bidrage til at styrke sundheden. Forfatterne til denne paradigmebrydende artikel, der oprindeligt er offentliggjort i Tidsskrift for Den norske legeforening, beskriver, hvorfor en klinisk samtale om en persons liv, oplevelser og levevilkår har ”hård” medicinsk relevans – hele vejen til det cellulære niveau.
Med denne artikel foreligger der nu evidens for at hvis man har haft en dårlig, stresset, barndom, er der stor risiko for at ens immunforsvar senere i livet vil være så belastet, at
man lettere rammes af inflammation, som kan medføre en lang række alvorlige lidelser, især hjerte-kar sygdomme, Diabetes 2 og cancer.
Meget tyder også på at inflammation som følge af svækket immunforsvar kan være en årsag til udvikling af postpolio syndrom
Abstract af aritklen Early-life Stress and Adult Inflammation
I en artikel i Psykolog Nyt refereres amerikanske forskningsresultater, der påviser, at hvis stress medfører elendig nattesøvn, medfører det en svækkelse af immunforsvaret.
Som i tidligere undersøgelser fandt man en gennemgående sammenhæng mellem graden af sorg og stress på den ene side og graden af svækket immunsystem på den anden side.
Men som noget helt nyt fandt man også, at denne forbindelse fuldtud kunne forklares via en stressbetinget søvnforstyrrelse.
Hvis man så på de forsøgspersoner, der led mest af stress og sorg, var det nemlig kun dem, der også havde stærke søvnforstyrrelser om natten, som viste en svækket immuntilstand om dagen. De forsøgspersoner, der led lige så meget af stress og sorg, men som ikke havde forstyrret søvn om natten, havde ingen nedgang i immunsystemet.
Disse resultater viser altså, at den tidligere påviste sammenhæng mellem stress og immunsvækkelse i nogen grad går ud på, at stress svækker søvn-processen, hvilket så igen svækker immunsystemet.