I en artikel i Psykolog Nyt refereres amerikanske forskningsresultater, der påviser, at hvis stress medfører elendig nattesøvn, medfører det en svækkelse af immunforsvaret.
Som i tidligere undersøgelser fandt man en gennemgående sammenhæng mellem graden af sorg og stress på den ene side og graden af svækket immunsystem på den anden side.
Men som noget helt nyt fandt man også, at denne forbindelse fuldtud kunne forklares via en stressbetinget søvnforstyrrelse.
Hvis man så på de forsøgspersoner, der led mest af stress og sorg, var det nemlig kun dem, der også havde stærke søvnforstyrrelser om natten, som viste en svækket immuntilstand om dagen. De forsøgspersoner, der led lige så meget af stress og sorg, men som ikke havde forstyrret søvn om natten, havde ingen nedgang i immunsystemet.
Disse resultater viser altså, at den tidligere påviste sammenhæng mellem stress og immunsvækkelse i nogen grad går ud på, at stress svækker søvn-processen, hvilket så igen svækker immunsystemet.
Læs artiklen i Psykolog Nyt her
Abestract af den amerikanske forskningsundersøgelse